Det centrale højland

Fred og ro

På ferier kan det være rart at sætte tempoet ned og erstatte fart med fred og ro. Islands centrale højland er et perfekt sted til at gøre netop dette. Her er støj fra byer, biler og mennesker langt væk.

Området får en til at undre sig over de rå naturlige kræfter, der har skabt stedet. Der er ikke meget vegetation, og nogle områder er fuldstændig golde. Selve jorden er dog spillevende og skaber betagende kunstværker af sten, sand, is, damp og vand.

De farverige rhyolit-fjelde i Landmannalaugar er gule, røde og grønne. De lyser op mellem kulsorte lavaområder med obsidiansten og damp, der svæver op fra varme kilder. I Kverkfjöll har varme kilder hulet en seværdig hule ud under isen, og i Dyngjufjöll-fjeldkæden findes både søen Öskjuvatn i et kæmpestort krater (11 km2) samt krateret Víti, der er fyldt med varmt vand. Begge indsøer blev dannet i kølvandet af en gigantisk eruption i Dyngjufjöll-fjeldkæden i 1875.

Langs Kjölur-ruten findes søen Hvítárvatn, der ligger isblå for foden af den hvide gletsjer. På højlandsplateauet Sprengisandur kan man i august se den magentafarvede storblomstrede gederams springe ud i det sorte sand med blændende hvide gletsjere i baggrunden. I naturreservatet Þórsmörk er desuden vidunderlige grønne dale med skov omgivet af tårnhøje sorte fjelde.

Omgivet af obsidiansten og farverige rhyolitbjerge kan besøgende bade i naturligt varme floder og vandløb i de geotermiske områder ved Landmannalaugar. Derfra leder Landmannalaugar til skovland og naturreservatet Þórsmörk, der er en skjult dal omgivet af bjerge, gletsjere og gletsjerfloder. Þórsmörk huser i øvrigt en populær campingplads for vandrere på hike, som er på vandretur i de omkringliggende højlandsbjerge.

Fra landnammets begyndelse har folk krydset højlandet mellem nord og syd til hest eller fods. Det var en farlig og hård rejse, men folk tog alligevel risikoen, særligt på vej til tinge i Þingvellir. I tåge kunne den rejsende fare vild, og hvis rejsen varede længe, kunne man risikere at dø af sult.

I århundreder var højlandet praktisk talt utilgængeligt, hvorfor det en overgang fungerede som ly for lovløse. Via bjergvejene Kjölur og Sprengisandur er det utæmmede vildnis af Islands bjergprægede midte i dag åbent for offentligheden. Du kan udforske området til fods eller med en firehjulstrækker i sommermånederne.

Islands højland er en utæmmet blanding af stenede ørkener, vulkaner, dale, varme kilder, forrevne bjergtinder og iskapper. Man skal til alle tider udvise forsigtighed, respekt og tage sine forholdsregler, når man udforsker dem.

Moderne transportmidler gør det muligt at rejse mellem nord og syd, enten over Kjölur eller Sprengisandur, på en dag. Der er guidede ture med bus langs begge disse ruter, såvel som til Þórsmörk, Landmannalaugar, Askja og Kverkfjöll.

Det er også muligt at køre selv, men ruterne kan kun køres med jeep. Selv vejene over Kaldidalur og Kjölur, der officielt ikke længere er højlandsveje (deres numre starter ikke med F), kan være hårde. Flere biludlejningsfirmaer tillader ikke, at man kører der, medmindre man har lejet en firehjulstrækker.

Hvis man kører til Þórsmörk over Sprengisandur eller ad ruten 'Að fjallabaki' via Landmannalaugar og Eldgjá-kløften, skal man krydse elve. Der er ingen broer, så man skal køre igennem vandet. Man er selv forpligtet til at indhente relevant information om, hvordan man bærer sig ad, evt. fra rejsearrangører eller biludlejningsfirmaer.

Rejser i det centrale højland, er begrænset til sommertiden på grund af lukkede veje og forhøjede risici. Læs mere at køre bil i Island, giv din rejsearrangør og overnatningssted besked om dine rejseplaner - og lad være med at tage chancer.