Nyd naturen

Islands fredede områder bærer på store naturlige skatte, og de må meget gerne opleves, udforskes og nydes af gæster. Fredede områder defineres som land- og/eller søområder, der er specielt beregnet til beskyttelse og opretholdelse af den biologiske mangfoldighed samt naturlige og kulturelt forbundne ressourcer.

Ved at erklære områder for fredede, sikrer vi vores og de kommende generationers ret til at nyde uspoleret natur. Fredede områder må derfor også forventes at have turisternes særlige interesse, da der er unikke naturoplevelser at komme efter. Besøg endelig områderne og se de smukke landskaber! Vær opmærksom på de pågældende regler for de enkelte områder.

Tre nationalparker

Islands tre nationalparker er alle besøgt af turister, der kommer for at opleve naturen, nyde dens pragt og lære af den. Parkernes ansatte har til opgave at informere besøgende og ved at lære de unge at respektere miljøet, lægges grundstenen til større respekt, tolerance og opmærksomhed over for vores fælles planet i fremtiden.

Den islandske Fødevare- og Miljøstyrelse har det overordnede ansvar for nationalparkerne og andre fredede områder i Island. De tre nationalparker har alle deres særlige seværdigheder.

Vatnajökull Nationalpark er Europas største nationalpark. I 2008 gik Island ind i et projekt om naturbeskyttelse af hidtil uhørte dimensioner med etableringen af den 12.000 km2 store nationalpark Vatnajökull. Få, hvis nogen andre steder i verden, har en så varieret blanding af dynamisk indlandsis og flydende isbjerge, geotermisk energi og hyppig gletsjervulkansk aktivitet med tilhørende flodoversvømmelser.

Þingvellir Nationalpark er symbolet på ’den islandske bevidsthed’ og ligger i en sprækkedal mellem Europas og Nordamerikas geologiske plader. Þingvellir-søen rummer desuden fiskearter, som ikke findes andre steder i verden.

Snaefellsjökull Nationalpark ligger ved foden af gletsjeren Jökull og en vulkan, der er indhyllet i mystik og romantik. Det er Islands eneste nationalpark, som går fra strandbredden og helt til bjergtoppene.

Fredede områder

Islands nationale lov om naturbevarelse omfatter desuden naturreservater som fredede områder. Det er områder, der er beskyttet på grund af deres betydning for plante- og dyreliv og landskab. Dertil kommer naturlige monumenter, som er områder, der er fredede på grund af specielle geologiske formationer, dvs. vulkaner, fossiler, mineraler, vandfald etc. Endeligt naturparker, der først og fremmest er beskyttet på grund af deres betydning for udendørs fritidsaktiviteter, og til sidst en kategori for levesteder, økosystemer og arter.

I Island findes 31 fredede plantearter ifølge den nationale naturbeskyttelseslov, som til stadighed er under revidering. For yderligere information henvises til den islandske Miljøstyrelse.

Islands tre nationalparker

Þingvellir Nationalpark

Þingvellir Nationalpark er på UNESCOs Verdensarvsliste som et UNESCO World Heitage Site. Stedet er en absolut nøglelokation i islandsk historie, hvor verdens ældste eksisterende parlament blev etableret.

Læs mere

Vatnajökull Nationalpark

Vatnajökull Nationalpark i dag dækker hele 13% af Island og rangerer blandt de største nationalparker i Europa. Den omfatter Vatnajökull-gletsjeren og de tilstødende områder.

Læs mere

Snæfellsjökull Nationalpark

Snæfellsjökull Nationalpark er Islands første nationalpark. Den ligger ved foden af en vulkan og gletsjer, og den grænser rækker ud i havet.

Læs mere