Naturligt velvære

På Island er der mange måder at slappe af på. Her kan du komme dig efter stress. Én bestemt løsning er en bærende kilde til behagelig afslapning og velvære, og den er dybt lagret i islandsk kultur; at bade i varme kilder. Det geotermisk opvarmede vand, der flyder rigeligt af i Islands undergrund, giver uanede muligheder for både bæredygtig energi og ressourcer, men gør også Island rig på naturlige og menneskeskabte badesteder. Hver en lille landsby har en charmerende badeanstalt og mange islændinge råder over private naturligt varme kilder på deres grunde i den smukke natur, som visse steder er åbne for offentligheden. 

Spabadet er en moderne opfindelse, men at nyde de talrige fordele ved at bade i de termiske bade er en gammel islandsk tradition, som strækker sig helt tilbage til de første øboere. Snorri Sturluson, den berømte islandske historiker og forfatter fra det 12. århundrede, var spabadsentusiast af moderne standarder. Han fik bygget sit eget termiske svømmebad, han kunne nyde, når han fik lyst til det. Fire ud af 13 bade, som vides at være brugt helt tilbage i de tidlige dage af det islandske samfund, står stadig i dag.

Reykjavík har overraskende nok sin egen geotermiske strand med hvidt sand og varmt havvand

Siden man begyndte at udnytte det varme vand til bæredygtig energi, er badetraditionen blevet dybt forankret i islandsk kultur. Lokale i alle aldre og fra alle sociale lag benytter sig ofte af de mange offentlige svømmebade både for helbredsmæssige og sociale årsager. De omkring 100 af slagsen er perfekte steder at få en snak med venner og familie og lade op efter dagens aktiviteter. Her bliver der diskuteret stort og småt af unge og gamle. Hyggen er sikret, hvis du tager en afslappende dukkert i et af de mange svømmebade.

Svømmebadskulturen er tydeligt etableret i hovedstadsområdet, hvor der alene er 17 offentlige svømmebade. Størstedelen af dem er udendørs, og mange af dem er udstyret med saunaer og dampbade. Hygiejnereglerne tages alvorligt, og ligesom hjemme i Danmark skal alle vaske sig med sæbe uden badetøj, inden de går i vandet.

I de offentlige badeanstalter kan du typisk svømme i 27–29°C varmt vand og slappe af i hot tubs, som der oftest er flere af. Deres temperaturer varierer mellem 38-44°C. Hertil er der naturligt varme kilder i det fri på Island, hvor du kan svømme i behageligt varmt vand, som er rigt på mineraler og gavner huden. Dette kan du gøre i f.eks. luksusspabadet The Blue Lagoon i lavamarkområdet på halvøen Reykjanes, tæt på Keflavík lufthavn og ikke langt fra Reykjavík.

At bade disse steder sætter et smil på læben, uanset om det er en lille naturlig kilde smukt beliggende mellem hav og bjerge eller et offentligt svømmebad i en by. Islændingene bader disse steder hele året rundt, da svømning er sundt, men også fordi vandet varmer kroppen op, og det sociale samvær er med til at holde humøret oppe i den kolde og mørke vintertid, når sneen falder om ørene.

Naturbade og geotermiske svømmebassiner

Andre Aktiviteter

Løb på Island

Island har alt, hvad man kan håbe på som løber. Stierne er gode, stabile og placeret i smukke landskaber, temperaturen er behagelig til løb og luften er frisk og ren.

Læs mere

Golf

Alle større golfbaner i Island er åbne for udenlandske gæster. Green fee-priserne er moderate. Midnatsgolf i Island - The Arctic Open i Akureyri Golfklub i Nordlandet, tilbyder golf i solskin ved midnatstid.

Læs mere

Eventyr

Eventyr venter på dig i Islands spændende natur på land, til vands og i luften. Hvordan lyder en hundeslædetur eller rafting ned ad gletsjerfloden Skagafjörður? Der er masser at vælge imellem.

Læs mere

Lystfiskeri og jagt

Island er berømt for gode forhold til lakse- og ørredfiskeri. Hovedsæsonerne for begge om centreret omkring juni til september, hvor ørredsæsonen ofte starter tidligere.

Læs mere

Cykel på Island

At rejse rundt på Island på to hjul er både udfordrende og givende. Der er ingen bedre måde at opleve landets skønhed på end fra din cykelsaddel.

Læs mere

Vandring og hike

Island er et paradis for vandrere. Landskaberne er enestående afvekslende og varieret, og mere end halvdelen af landet ligger over 400 m over havets overflade.

Læs mere

Spa og varme svømmebade

Det varme vand, der er så rigeligt af i Islands undergrund, giver vidunderlige muligheder. Hver by har en badeanstalt, hvor du kan svømme i varmt vand, og der er mange varme kilder i det fri.

Læs mere

Ridning

Ridning er populært på Island, og den islandske hest er venlig af sind og let at styre, selv for nybegyndere. Du har mulighed for at tage på ture på hesteryg fra en times varighed op til adskillede dage i hele Island.

Læs mere