Udforsk øen på egen hånd

Det er meget populært at leje en bil og køre rundt i øens smukke landskaber. Disse betagende, barske landskaber kan dog være udfordrende at køre i, og chaufføren kan komme ud for uvante situationer.

Vær derfor sikker på, at du er godt forberedt og kender Islands færdselsregler, inden du begiver dig ud på vejene. Nedenfor finder du nyttige råd til bilkørsel på Island.

Nyttige links

Det islandske vejsystem

Islands vejsystem omfatter meget af øen og er nemt at navigere i. Route 1, også kendt som ringvejen (Ring Road), er den mest benyttede vej rundt om Island. Den er åben hele året. Vinterens strenge vejrforhold kan føre dog til midlertidige lukninger af strækninger. De fleste store veje er belagt med asfalt, men mange af vejene er grusveje, specielt i højlandet.

Grusvejene er oftest udmærkede at køre på, når man sætter farten ned og er ekstra opmærksom på f.eks. huller i vejen. Du bør altid udvise forsigtighed, når du kører på disse veje, da løst grus på overfladen kan få bilen til at skride i vejgrebet. Vær desuden forsigtig, når du passerer andre køretøjer. Sand og småsten kan nemt påføre skade på biler, f.eks. stenslag i lakering eller forrude.


OFF-ROAD KØRSEL

Offroad-kørsel er strengt forbudt på Island. Jorden forandrer sig hele tiden og grundet korte somre, er vegetationen meget sensitiv. Bildækkenes spor kan efterlade skader, der kan vare årtier om at vokse tilbage. Respekter venligst den islandske natur og kør med omtanke.

FORSIKRING

Et 'green card' eller andet gyldigt bevis på ansvarsforsikring er en betingelse for chauffører, der kører i deres egen bil på Island, med undtagelse af gæster fra EU/EØS.

BENZINSTATIONER

Du finder benzinstationer med selvbetjening i stort set alle byer og langs store veje, bl.a. Route 1. Distancerne mellem dem varierer. Der kan typisk betales med VISA- og EUROCARD-kreditkort og pengesedler.


Vær opmærksom

Der er mange såkaldte ’blind rises’ på de islandske veje, hvor det ikke er muligt at se modkørende, før du er på toppen af stejle stigninger. Sænk venligst farten da der kan være løbere, cyklister eller dyr på vejene. Får og rensdyr kan ofte gennes væk med et dyt, men somme tider tager de sig god tid om at krydse vejene. Hvis uheldet er ude, skal fårets ejer kontaktes, og fåret erstattes.

Specielle advarselskilte advarer om fare forude på ruten, f.eks. skarpe sving. Dog er der er ingen skilte, der advarer for at sænke farten. Vælg derfor en sikker hastighed efter forholdene. Det er lovpligtigt for bilister at benytte sig af forlygter hele døgnet, både i dagslys og mørke. Dertil skal passagerer på både forsæder og bagsæder af køretøjer ved lov benytte sig af sikkerhedsseler, ligesom det er forbudt at køre under påvirkning af alkohol samt at tale i mobiltelefon under kørslen.

Den generelle fartgrænse er på 50 km/t i urbane områder, 80 km/t på grusveje og i landområder samt 90 km/t på asfaltveje. Vejkort er meget praktiske og belejlige på køreturen, hvorfor du altid bør medbringe et detaljeret kort på køreturen. Du kan spørge efter vejkort og kort over Island hos de lokale turistinformationer, boghandlere og benzinstationer. Vær opmærksom på, at det er ikke tilladt at stoppe på vejene og dermed standse trafikken, men at bilisterne skal benytte sig af tydeligt afmærkede parkeringspladser og rastepladser til pauser.

Bjergveje

De fleste bjergveje er lukkede indtil slutningen af juni på grund af sne og mudrede forhold, som gør dem umulige at passere i almindelige personbiler. Mange af disse veje kan kun passeres med firehjulstrækkere, og det anbefales på det kraftigste at køre to eller flere køretøjer sammen. Medbring desuden altid et detaljeret vejkort på ruten. Du kan tjekke vejforhold på turistkontorer eller på IRCAs hjemmeside.

Mange af Islands veje i bjergene og i højlandet er grusveje. Bjergvejene er ofte meget smalle og ikke lavet til at køre stærkt på. Overfladerne på disse veje er ofte løse, specielt langs siderne. Du bør køre ganske forsigtigt og sænke farten, når der kommer modkørende. Det samme gælder for de mange broer, som kun er brede nok til én bil af gangen. Rejser du ad disse veje, risikerer du, at din rejse bliver forlænget på grund af de ofte meget blæsende vejrforhold.

Vejrforhold

At køre bil på Island kræver at chaufføren er ekstra opmærksom på vejrforholdene. Dette gælder særligt for rejser i højlandet. Vær sikker på at bilen kan holde til ruten, da en firehjulstrækker er essentiel i højlandet. Her skal chaufføren sandsynligvis køre i svært fremkommeligt terræn og over vandløb uden broer. Vejene i højlandet er lukkede om vinteren, og de strenge vejrforhold er somme tider medvirkende til at andre veje også lukker.

Når du kører bil på Island om vinteren, skal du være forberedt på sne, glatte veje og mørkekørsel. Hvis du rejser udenfor beboede områder, bør du altid orientere dig om vejrforhold og bilens tilstand. Uanset hvor smuk og spændende den islandske natur end må være, er det altid godt at være i stand til at komme fra A til B uden problemer.

Vejret ændrer sig generelt hurtigt og sne og isglatte veje kan forventes langt ind i foråret, ligesom vejret ofte er meget blæsende på landevejene. Læs om sikker rejse og retningslinjer for færdsel i bil her.

Lej en bil

Der er adskillige biludlejningsfirmaer på Island. Man kan leje biler på forhånd eller ved ankomsten på Island gennem rejsearrangører, biludlejningsfirmaer og flyselskaber. Der er mange forskellige bilmodeller tilgængelige, lige fra små familiebiler til store kraftfulde firehjulstrækkere.

De almindelige familiebiler er tilstrækkelige til at køre rundt om øen med, men nogle destinationer og strækninger kræver større køretøjer såsom firehjulstrækkere. Lad biludlejningsfirmaet hjælpe dig med at finde den rette løsning til din rejseplan.

Transport og færdsel

Kør selv-ferie

Det er let at rejse i Island, hvilket de fleste gør i bil. Islands smukke og barske landskab indebærer dog visse risici, hvorfor du altid skal være opmærksom på vej- og vejrforhold.

Læs mere

Transport

Priserne på flybilletter ændrer sig hele tiden, så det kan være en fordel, at få din rejseudbyder til at finde en god pris til dig. Udover normale tur/retur-billetter er der ofte fristende rabatter.

Læs mere

Sejl til Island

Der er ingen tog i Island, men omfattende busservice i hele landet og forskellige færgelinjer sejler til øer, fjorde og andre steder. Om sommeren kan du tage på forskellige sightseeing-færgerundture.

Læs mere