Renhed i verdensklasse

Islændingene er privilegerede at bo i et naturligt rent miljø, hvilket de værner om. Dette kan mærkes på befolkningens sundhed, hvor islændingene længe har ligget i toppen blandt verdens befolkninger med højest forventede levealder. Der er ingen definitiv forklaring på dette, men et rent miljø og sund kost og livsstil er medvirkende faktorer.

Den islandske diæt er dertil rig på gode råvarer i høj kvalitet, som er produceret, dyrket og avlet i rene miljøer med stor omtanke for miljøet. Dette kan du selv nyde godt af på din ferie i Island, når du spiser ude. Mange af Islands kokke laver mad efter New Nordic-filosofien, hvorfor du kan nyde udsøgte retter lavet af gode, lokale råvarer, dyrket i den rene natur.

Luftkvaliteten er ren og frisk i Island på grund af øens Nordatlantiske klima og jævne vinde. Efterspørgslen på elektricitet bliver mødt af bæredygtig og grøn energi, hvor særligt geometriske energikilder forsyner landet. Disse energikilder er meget renere alternativer til fossile brændstoffer, og de bliver brugt til at varme mere end 90% af Islands husstande, offentlige bygninger og de fleste svømmebade op med. 

Islændingene kan dertil nyde varme kilder og geotermiske laguner i naturen. En del af disse står i deres naturlige form, hvortil nogle har fået tilføjet badefaciliteter såsom trapper og omklædningsrum for bekvemmelighedens skyld. Både det luksuriøse svømmebad The Blue Lagoon i Reykjanes og det nyere svømmebad Mývatn Nature Baths i Nordisland er begge naturlige kilder, der er videreudviklet med stor respekt for naturen og det geotermiske miljø. Begge svømmebade har høje niveauer af silica og andre mineraler, som har særligt gode effekter på huden. Island er med andre ord et naturligt hotspot for wellness.

Rent drikkevand

Drikkevandets kvalitet på Island er exceptionelt god på grund af de altid fornyede ressourcer af ferskvand i floder, der strømmer ned fra bjergene og gletsjerne. Faktisk er det helt sikkert og anbefalelsesværdigt at drikke vandet fra kilden selv, når du passerer den i naturen. Hvis ikke, er det rene vand ikke længere væk end i vandhanen.

Tænd for det kolde vand og lad det løbe lidt, da det varme vand har en bismag grundet dets kvalitet fra undergrunden – det er helt rent, men bismagen kræver dog lidt tilvænning. Det kolde vand er til gengæld lige så velsmagende og rent som fra naturkilden selv.

Opdag Island

Eventyrlige Island

Der er rig mulighed for eventyr på Island, f.eks. udforskning af ubeboet land. Det tager kun 20 min. kørsel fra Reykjavíks centrum, før du er ude af byen og befinder dig omsluttet af Islands spektakulære landskaber.

Læs mere

Historiske Island

Landets historie og kulturarv er veldokumenteret og spændende. Island blev først bosat af norske vikinger, og beretninger om dette og efterfølgende begivenheder er skrevet ned i de islandske sagaer.

Læs mere

Rene Island

Island er indbegrebet af frisk luft, rene råvarer og grøn energi. Innovation og bæredygtige løsninger prioriteres, så naturens geotermiske energi omdannes til elektricitet og overfloden af rent vand gør gavn i hverdagen.

Læs mere