Mød Nordatlantens kæmper

Island er det perfekte sted at se hvaler. Det kolde Atlanterhav og Islands kyster er hjem for et rigt og mangfoldigt dyreliv, som vil begejstre de nysgerrige. Særligt i sommermånederne bliver kysterne livlige af talrige arter af store havpattedyr, der søger føde. Dette giver besøgende en chance for at observere disse storslåede dyr i deres naturlige habitat.

Den mest gunstige tid for hvalsafari i Island er i sommermånederne fra april til september.

I sommeren færdes over 20 hvalarter, inklusiv spækhuggeren, minkehvalen, pukkelhvalen og blåhvalen, i det Nordatlantiske og Arktiske Hav på hver side af Island. Udflugter med hvalsafari er tilgængelige over hele Island.

Der går dagsture fra Den Gamle Havn i Reykjavik dagligt, såvel som fra små byer i Nordisland. Husavík, en tyndt befolket fiskerby omkring en times kørsel nord for Akureyri, har markeret sig som udgangspunkt for disse ture. Her er de fleste ekskursioner og hvalsafarier personlige og med få turister. Turene i Skjálfandu og Eyjafjörður-bugterne er særligt rolige, uspolerede og naturskønne.

Uanset hvilken udflugt du ønsker at deltage i, byder turlederne på naturskønne omgivelser og sjældne muligheder for at observere hvaler i deres naturlige miljø. Du har tilmed chancen for at se hvidnæsede delfiner, marsvin, sæler, brugder og forskellige havfugle, heriblandt lunder (søpapegøjer), suler, forskellige måger, havterner og andre fugle afhængigt af sæson.

Hvalsafarier er mindre hyppige i løbet af vintermånederne, men de byder til gengæld på betagende smukke og bare landskaber med snedækkede bjergtoppe, solnedgange og endda mulighed for at se nordlys.

Udbydere af Hvalsafari på Island

Naturoplevelser

Gletsjere

Island rummer nogle af Europas største gletsjere med et imponerende, kæmpe areal af gletsjeris på over 11,6 mio. km2. Oplev dem tæt på på din ferie.

Læs mere

Hvalsafari

Island er den perfekte lokation at se hvaler på. Det kolde Atlanterhav og Islands kyster er hjem for et rigt og mangfoldigt dyreliv, som vil begejstre de nysgerrige.

Læs mere

Natur og dyreliv

Landet byder på helt unikke naturoplevelser, og der er noget for enhver smag, hvad enten man er til oplevelser på land eller vand.

Læs mere