Spændende lokal gastronomi

Indenfor de seneste år har Island vist sig som en af Europas mest dynamiske gastronomiske destinationer, fuld af spændende spisesteder. Landet tiltrækker dygtige kokke, som kreativt udvikler moderne, velsmagende retter med traditionelle ingredienser, som vores gæster kan smage.

Filosofien New Nordic spiller en afgørende rolle, hvor friskhed og madlavningen med lokale sæsonbestemte ingredienser prioriteres. Island er velsignet med uendelige ressourcer af frisk vand, ren natur og masser af friske fisk i havet. Dertil gør geotermisk miljøvenlig energi det desuden muligt at levere friske økologiske grøntsager året rundt, dyrket i lokale drivhuse. Dette udgør tilsammen spændende spiseoplevelser i Island, som du ikke må snyde dig selv for.

Restauranter i Hovedstaden

Udsøgte, friske råvarer

De islandske kokke har adgang til råvarer af den bedste kvalitet på alle årstider, hvilket ses i den sprudlende udvikling inde for kreativ madlavning på Island. Fantasien har frie tøjler og de lokale råvarerne er i absolut topkvalitet. 

En populær ingrediens i det islandske køkken er friskfanget fisk. Ud for Islands kyst, hvor kolde og varme strømme mødes i Nordatlanten, er der ideelle betingelser for at fiskestimer trives, hvilket giver Island omgivelser med rige fiskebestande. I århundreder har fiskeri været en essentiel del af islandsk historie og kultur, både som en essentiel livsåre til føde og som den primære eksportvare. Der er i dag strenge bæredygtige standarder for industriens metoder til fiskeri og efterbehandling af fangsten. Vælg derfor gerne frisk fisk på menukortet, så du kan smage den udsøgte kvalitet.

Islandsk lam er også en særdeles populær ingrediens, da de fritgående islandske lam har en særlig delikat smag. Lammene græsser på de blomstrene åbne vidder på landet hele sommeren, hvor de spiser mos, urter og vilde bær. De marinerer så at sige sig selv, og smagen af det saftige islandske frilandslammekød er rost af kokke over hele verden.

Indenfor de seneste år har Island vist sig som en af Europas mest dynamiske gastronomiske destinationer, fuld af spændende spisesteder.

For at sikre den bedste kvalitet i madlavningen, anvender kokke i hele Island lokalt dyrkede grøntsager og urter, som bliver dyrket i landets geotermisk opvarmede drivhuse. Dertil er Islands mejeriprodukter verdenskendte for deres gode smag og ofte høje proteinindhold, f.eks. den yoghurtlignende Skyr, som også er populær i Danmark.

Spis ude

Det er traditionelt at få serveret lamme- og fiskeretter i Island, men de fleste restauranter har også oksekød, fjerkræ, svin, vildt, søfugle, skaldyr samt vegetariske retter på menuen. Du finder mange specialiserede restauranter såsom indisk, pakistansk, koreansk, kinesisk, filippinsk, thai, japansk, italiensk, fransk, spansk, dansk, amerikansk og mexicansk. Der findes selvfølgelig også fastfood, men det er relativt dyrt at købe fastfood i Island, så restauranterne er ikke nødvendigvis dyrere at spise på. 

Dog er der et slags fastfood-måltid, du bør prøve: den klassiske ’pylsa’, dvs. en islandsk hotdog i brød, hvor du vælger mellem tilbehør som ketchup, sennep, remoulade og rå eller ristet løg. Islændingene spiser den som et mellemmåltid på alle tider af døgnet, og du finder pølsevogne mange steder i landet. Alternativt sælger madboderne typisk hummersuppe eller vafler med flødeskum og syltetøj.

Traditionel islandsk mad

For de modige gæster, der er nysgerrige på at smage islandske specialiteter, er der spændende mad i vente. Traditionelt islandsk mad er meget interessant, da det kendetegnes ved at være mad, som kunne opbevares gennem lange, kolde og mørke vintre inden køleskabet kom til.

Dengang blev fisk tørret til det blev hårdt, og det er stadig en populær snack for islændinge i dag. Du finder det i butikkerne som 'harðfiskur'. Man nedsaltede også haj, som deraf fik en meget stærk smag, og blod og lever blev brugt til at fremstille pølser, der blev opbevaret i valle. Det samme blev dele af lammekødet og fåretestikler.

Andre islandske delikatesser er kogt fårehoved, hvor hårene er blevet brændt af, og syltetøj lavet af fårehoveder. Du kan få smagsprøver på nogle af disse delikatesser på restauranter. Fra midten af januar til midten af februar fejres traditionen 'Þorrablót', hvor der udelukkende spises denne form for mad.

Kulturoplevelser

Jul og nytår

Lyder hvid jul, hyggelige juletraditioner og et brag af en nytårsfest godt? Så hold din juleferie på Island, hvor der er næsten garanti for alle dele.

Læs mere

Kulturelle begivenheder

Hele året rundt kan du deltage i interessante festivaler og kulturelle begivenheder dedikeret til særlige temaer, f.eks. musik, film eller mode.

Læs mere

Musik, film og litteratur

Islands rige kulturhistorie vidner om en kreativ befolkning. Naturens mystik og skønhed er en kæmpe inspirationskilde, hvilket tydeligt ses i frembringelser fra bosættelsen til i dag.

Læs mere