Tradition og moderne kultur

Islands kreative industrier udvikler sig hele tiden med inspiration og indflydelse fra både islændingene selv, tradition, teknologi og udlandet. Det smukke landskab er en evigt stor inspirationskilde, nærmest en sindsstemning, hvilket afspejler sig både i landets musik, litteratur, kunst og filmindustri.

Der er meget talent og interessante frembringelser at gå på opdagelse i på Island, hvor de kreative miljøer er koncentrerede. Vulkanøen er smalt befolket, hvilket betyder at meget kreativitet er samlet på et relativt lille sted, hvor både specialiseringer og samarbejder på tværs af industrier får lov til at udvikle sig. Chancen for at du kan lide hvad du ser er stor.

Masser af underholdning

Der er rig mulighed for at blive underholdt på Island, hvad enten du er til teater, stand-up, opera, film, musik eller dans. Teater- og operaforestillingerne foregår som oftest på deres respektive sprog, hvor de islandske biografer ofte viser både engelsksprogede film og islandske film med engelske undertekster. Engelsksproget stand-up finder du oftest i Reykjavík. Med hensyn til musik finder du alt fra popmusik til klassisk musik, rock og musicaler.

Der kommer ofte internationale musikere for at spille koncerter i Island. Hvis du er mere til intimkoncerter på en af de mange barer, tilbydes der forskellig livemusik. På dansefronten kan du opleve alt fra klassisk ballet til mavedans, hvis du ikke selv kridter danseskoene i det livlige natteliv.

Kreativ musikscene

Island er kendt for at være hjemsted for dygtige musikere, som er unikke i deres lyd i forhold til resten af verden. Deres sprøde lyd rummer både naturens skrøbelighed og dramatik, og den er enestående. Lyt f.eks. bare til Sigur Rós, Björk, Of Monsters and Men og Emiliana Torrini, som alle har netop dette træk. Musikscenen, særligt i Reykjavík, byder på interessante koncerter med upcoming lokale kunstnere. Der er ca. en gang om måneden en interessant koncert af høj international standard med en international kunstner.

Island har både et symfoniorkester, en del kor og mange grupper, bands, sangere og musikere indenfor alle musikgenrer. Flere og flere islandske artister gør sig gældende internationalt. Vi kan anbefale dig at besøg pladebutikkerne, mens du er her, og tage det bedste musik fra Island med hjem på vinyl og CD. De sælges ofte til en billigere pris end i Danmark. Ekspedienterne vil gør deres bedste for at vise dig alt det bedste fra den islandske musikscene, så du kan finde dig nogle nye favoritter.

Kreativiteten spirer selvsagt også i takt med teknologiens udvikling, hvilket den organiske musikscene i Reykjavík har taget til sig. F.eks. har den elektroniske, internationale musikfestival Sonar Reykjavík i 2016 lært børn og unge at lave deres egen musik på tablets og smartphones. Udviklingen er stor, og musikscenen bliver kun mere interessant at følge med tiden.

Blomstrende FILMINDUSTRI

Den islandske filmindustri vokser støt og det islandske landskab byder på interessante settings for både islandske og udenlandske filmproducenter. De store åbne vidder, golde lavamarker, blomstrende dale, ulmende vulkaner, dramatiske kyster og gletsjere skaber tilsammen Islands unikke landskaber, der nogle steder ligner månelandskaber. Moderne film- og TV-produktioner har optaget på Island, f.eks. til filmene Interstellar (2014) og Batman Begins (2005) samt flere sæsoner af TV-serien Game of Thrones. Du kan opleve disse settings på guidede ture.

Litteratur og sagahistorie

Landets litterære traditioner er formet af sagaerne, som kan dateres helt tilbage til det 12. århundrede. Islands litteratur har altid været vigtig for islændingene, og det er forbløffende så mange bøger, der bliver udgivet hvert år i så lille et samfund. Den stærke litterære tradition ses særligt i de gamle sagaer og eddaer, der er fortællinger fra og om Island i middelalderen, noteret af islændingene. De er desuden stadig en stor inspirationskilde for landets kunstnere, hvilket afspejler sig i alt fra malerier og skulpturer til keramik og glaskunst.

Netop sagahistorierne og deres karakterer kan du gå på opdagelse i, da sagaerne bygger på historiske personer. Om historierne er strikt faktuelle er der ingen garanti for, men du kan nemt se flere steder fra fortællingerne og f.eks. bade i sagakarakteren Grettis naturlige geotermiske svømmepøl, som stadig eksisterer i dag under navnet Grettislaug.

Historiske Island

Boghandlere

Islands boghandlere er et kapitel for sig, som ofte også rummer hyggelige caféer, hvor det er tilladt at tage sig en læsepause. Flere steder kan du købe interessante coffee table-bøger med flotte fotografier fra Island af islandske fotografer. Du kan også anskaffe dig engelske oversættelser af værker af velkendte islandske forfattere, f.eks. Nobelprismodtageren Halldór Laxness.

De største shoppinggader i Reykjavík er Laugavegur og Skólavörðustígur. De fleste butikker er åbne kl. 10:00-18:00 i hverdagene og kl. 11:00-16:00 om lørdagen, hvorefter der er lukket om søndagen. Musik- og boghandlerne er dog ofte åbne om søndagen, hvor du kan gå på opdagelse i udvalget. Du finder butikker med længere åbningstider i shopping centrene Kringlan og Smáralind, som har mange butikker med et bredt udvalg af varer.

Kulturoplevelser

Jul og nytår

Lyder hvid jul, hyggelige juletraditioner og et brag af en nytårsfest godt? Så hold din juleferie på Island, hvor der er næsten garanti for alle dele.

Læs mere

Vin og mad

Hvad er de bedste islandske delikatesser og must try's? Læs med her og gå på opdagelse i Islands anerkendte kokkekunst drevet af New Nordic-filosofien.

Læs mere

Kulturelle begivenheder

Hele året rundt kan du deltage i interessante festivaler og kulturelle begivenheder dedikeret til særlige temaer, f.eks. musik, film eller mode.

Læs mere