Jul og nytår

Juleforberedelser og oppyntning

Juletræet rykker heldigvis med, når din jul rykker til Island. Her pyntes juletræet også smukt og overdådigt, ligesom i USA. Det betyder hyggelige lys, farverige dekorationer og sirlige guirlander til at sætte den rette, festlige julestemning.

En anden hyggelig juletradition, som vi kender hjemmefra, er adventslys. Der er to måder at dyrke traditionen med adventslys på i Island. Enten tændes de i adventskranse, som vi kender det med fire lys – et for hver søndag i advent – efter klassisk tysk tradition. Dette sås første gang på Island i 1930’erne og blev populært i fra 1960erne.

Den anden måde er med en adventslysestage, som vi også kender i Danmark. Lysestagen er trekantet, ofte af malet træ og nu om dage typisk med elektriske lys. De er meget populære på Island, og de fleste familier har mere end én.

Dertil er det en central juletradition på Island er at sende julekort. Mange familier sender dusinvin af julekort til venner og familie og modtager lige så mange tilbage. Dette er somme tider den eneste form for kommunikation mellem fjern familie og venner, hvorfor julekortene er vigtige og en kær tradition. I disse julekort står julehilsner, ønsker om en god jul, en tak for året som er gået og lidt om det nye år, som er i vente.

Þorláksmessa

Dagen før jul er 'Þorláksmessa', som er opkaldt efter den islandske helgen Sankt Þorlák. Han var præst i 1200-tallet og døde denne dag d. 23. december i 1193. Han blev kanoniseret og dermed anerkendt som helgen af det islandske parlament i 1198. På denne dag er det en tradition at spise fermenteret rokke, oprindeligt fordi at det traditionelt set er den sidste dag af fasten op til jul, hvor ingen burde spise kød.

Denne traditionelle spise er stadig meget populær i Island i dag på trods af rettens stærke lugt af ammoniak. Traditionen er katolsk og fejres stadig i dag på trods af, at islandsk er overvejende kristent. Denne dag er som regel også årets største handelsdag, hvor islændingene flokkes ud for at klare de sidste juleindkøb i sidste øjeblik.

Julen

Juleferien er den længste ferie på Island. Næsten alt er lukket fra omkring middagstid juleaftensdag til d. 27. december. Juleaften begynder kl. 18.00 d. 24. december, hvor Islands familier samles til julemiddag og derefter udveksler julegaver. De følgende to dage fejres julen med venner og familie.

Islandsk jul fejrer historisk set to begivenheder. Islændingene fejrer fødslen af Jesusbarnet og begyndelsen på at dagene bliver længere. Det islandske ord for jul, jól, er dog ikke beslægtet til kirken, men et gammelt nordisk ord, der også eksisterer i gammelt engelsk som 'yule'.

Traditionen med at fejre jul om aftenen d. 24. december udspringer dog fra gammel katolske skik, hvor man skulle være vågen aftenen inden de store begivenheder i kirken med efterfølgende fridage. En ny dag mentes at starte kl. 18.00, hvilket er det tidspunkt, hvor islændingene enten går i kirke eller begynder på festlighederne derhjemme.

På Island fejres 13 juledage. Perioden starter med juleaften d. 24. december og stopper d. 6. januar. Denne skik menes at strække sig tilbage til slutningen af det 4. og 5. århundrede i Europa, hvor Jesus Kristus fødsel blev fejret d. 25. december og efterfølgende dåb og helligtrekonger d. 6. januar.

Nytårsaften

Denne aften er den største festaften på hele året. Hvis du kan lide fyrværkeri, vil nytårsaften på Island lige være noget for dig. Her fejres nytårsaften med et brag af en fest, hvor alle må skyde fyrværkeri af. Det er formodentlig den største fyrværkeriopvisning, du nogensinde kommer til at se.

Normalt kræver det en specielt indhentet tilladelse fra myndighederne, men denne dag kan alle være med – og det er de! De skyder fyrværkeri af hele aftenen, og omkring midnat opnås højdepunktet, hvor himlen lyser op. På samme tidspunkt tuder brandbilerne og skibene i havnen, hvor horn og klokker ringer nytåret ind. Efter midnat samles islændingene til fester i hinandens hjem eller downtown, hvor de fester natten væk til den lyse morgen.

Tradition, tro og overtro

Mystikken er naturligvis også med nytårsaften. Selvom mange islændinge er åbne for idéen om alfer og elvere, er det langt fra alle som er overbevist om deres eksistens. Dog er der mange gamle traditioner, som vedrører overtro, der stadig holdes i live i Island. Dette er særligt ved juletid, hvor det siges, at nytårsaften og 13. juledag (6. januar) er de to dage på året, hvor man har størst chance for at møde disse særlige væsener fra den islandske folklore. F.eks. bliver der efter gammel tradition tændt bål for alfer og elvere nytårsaften typisk omkring kl. 21.30.

13 julenisser og en grum julekat

Islandsk jul er ganske unik sammenlignet med jul andre steder i verden. For det første har Island ikke bare én julemand, men 13 julenisser. Disse julenisser laver løjer og synger i de smukt oplyste gader. Juleaften fejres d. 24. december, hvor en dejlig julemiddag serveres kl. 18.00. Derefter pakkes gaver op. D. 25. december sover man gerne længe og forsætter julefestlighederne med venner og familie.

Historien om de 13 julenisser har ikke noget at gøre med Julemanden, som vi kender ham i Danmark. Faktisk blev historien om de 13 julenisser oprindeligt brugt til at skræmme børn, og historien om julenisserne går på, at nisserne var i familie med børnespisende trolde. I gamle dage sagde man endda, at julenissernes mor spiste børn. Ligesom hendes slemme, kræsne kat. Dog kun de børn, der ikke fik et stykke nyt tøj i julegave.

En vante eller sok var nok, så der blev gjort en stor indsats for at alle i familien fik et nyt stykke tøj i julegave, så de undslap den grumme julekat. Til sidst sultede katten, da den ikke fik noget at spise – heldigvis! Som tiden gik blev historierne om julenisserne dog en del mere børnevenlige, hvorfor julenisserne i dag omtales som rare drillenisser. Traditionen med tøj i julegave holdes dog stadig i hævd.