Kultur og arv
En herlig blanding af tradition og moderne kultur
Island har en lang historie, rig kultur og en ekstrem opfindsom og kreativ befolkning. Derfor er der ikke overraskende Ganske mange museer i landet, som retter fokus på vidt forskellige temaer. Det giver besøgende langt flere muligheder. For ved at besøge nogle af museerne kan man lære så meget mere om landet.
Museer
Der findes museer om landets spæde historie. Er det I øvrigt ikke fantastisk, at hele den islandske historie er kendt, altså fra dengang landet blev opdaget i det 9.århundrede til dags dato? Så du kan besøge et museum om landnamsperioden, sagaperioden, temaer fra middelalderen, om det sidste halvandet århundrede og om det 19.århundrede, hvor mange flygtede til den nye verden fra Island efter en hard periode, der fulgte i kølvandet på et vulkanudbrud.
Den islandske historie
Der er utallige museer i alle landets afkroge, amter og større byer. De fokuserer mest på den islandske historie fra anden halvdel af det 19.århundrede og lægger vægt på lokalhistorien. Du kan få et meget godt indblik i, hvordan mennesker levede på det tidspunkt, ved at besøge et af disse museer. Nogle af dem har (eller er selv!) gamle tørvhuse, som folk boede i indtil det 20.århundrede. Du kan se hvordan de sov, to sammen i smalle og trange senge, hvordan de tilberedte deres mad på et ildsted I stuen og hvilke redskaber de brugte. De ting du kan se på udstillingerne, kan være alt fra køkkenredskaber, rokkehjul og vævegrej til sadelmagerarbejde og musefælder – og alt derimellem.
Hvad angår tørvhuse, så findes der også ganske mange tørvkirker i Island. De fleste af dem er bygget i den sidste del af 19.århundrede, rigtig godt bevarede og absolut et besøg værd. Nogle af dem ligger oppe nordpå, men også i bade Reykjavík og andre steder.
Kunst og håndværk
Hvis du interesserer dig for kunst og håndværk, bliver du heller ikke skuffet her. Utallige museer og gallerier udstiller både klassisk og moderne kunst. Selv i de mindste byer og landdistrikter finder du udstillinger af lokale kunstnere. Her gives der ofte mulighed for at købe kunstgenstandene, såsom malerier, små skulpturer, eksklusive postkort, smykker, tøj lavet af rensdyr- eller fiskeskin, legetøj eller redskaber.
Der findes også en række museer, der kører med et specielt tema. Eksempler på temaer er: fiskeri i alle dets former, spøgelser, trolddom, flyvning, hvaler, små ting, tekstil og håndværk, teaterrekvisitter, vulkanisme, gletsjere, fotografier, medicin, musik, mønter, bestemte islandske forfattere, elektricitet, tekniske sager, jagt, kommunikation, anden verdenskrig, gamle håndskrifter, sæler, videnskab, gamle bygninger, ridning, sten og halvædle sten og selvfølgelig naturhistorie.
Kunst spiller selvsagt en vigtig rolle i den islandske kultur og al salgs kunst er repræsenteret. Der findes mange kunstmuseer og gallerier, et symfoniorkester, en del kor og mange popgrupper, bands, sangere og musikere af alle slags. Internationale kunstnere optræder ofte i Island og mindst et par gange om måneden holdes der en interessant concert af høj international standard.
Filmindustri
Den islandske filmindustri vokser støt og det islandske landskab byder på et interessant set for både islandske og udenlandske film.
Litteratur
Litteratur har altid været vigtig for islændinge og det er forbløffende, så mange bøger der bliver udgivet hvert år i så forholdsvis lille et samfund.
Så du kan nemt gå på en opdagelsesrejse og lære noget om Island, som du aldrig havde forudset. Se ting du aldrig før har set, eller noget du genkender, eventuelt fra din egen bedstemors hus. Og uanset hvad, vil du nok nyde det.