Kørsel i Island


De fleste fjeldveje og veje i det indre Island har en overflade af løst grus. Overfladen på grusveje er ofte løs, særlig langs kanterne af vejen, så der bør køres forsigtigt og hastigheden nedsættes, når der kommer modkørende biler. Fjeldvejene er også tit meget smalle, og er ikke beregnet til hurtigkørsel. Det samme gælder mange broer, der kun er brede nok til en bil ad gangen. Endvidere er der tit mange sving på fjeldvejene. Køretider kan derfor forventes at blive betydeligt længere end man er vant til. Oplysninger om kørselsforholdene: Tlf.: +354-1777, 8:00-16:00. www.road.is

Den totale længde af ringvejen rundt om Island er 1.339 km. Den almindelige fartgrænse er 50 km/t i byområder, 80 km/t på grusveje i landdistrikter, og 90 km/t på asfaltveje.

Bemærk venligst

Særlige advarselskilte angiver fare forude, såsom skarpe sving, men der er almindeligvis ikke opsat skilte om nedsat hastighed. Afpas venligst hastigheden efter omstændighederne. Det er påbudt at køre med lys altid, om dagen og om natten. I Island er det i henhold til lov forbudt at køre off road og uden for afmærkede veje. Passagerer i bilens for- og bagsæde, skal i henhold til lov, benytte sikkerhedsseler. Islandsk lov forbyder al kørsel i spirituspåvirket tilstand.

Motorkøretøjsforsikring

"Grønt kort", eller anden gyldig forsikring over for tredje part er påkrævet under kørsel i Deres egen bil i Island undtagen fra følgende lande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Færøerne, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kanaløerne, Kroatien, Lichtenstein, Luxemborg, Monaco, Nordirland, Norge, Portugal, San Marino, Slovakien, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Schweiz, Tjekland, Tyskland, Ungarn, Vatikanet og Østrig.

Tankstationer

I Stor-Reykjavík-området, er de fleste tankstationer åbne hver dag til 23:30.  Åbningstiderne i provinsen, hvor tankene drives af private, kan variere fra sted til sted. De fleste stationer i Reykjavík-området og i større byer har benzinautomater efter lukketid, hvor der kan benyttes VISA og EUROCARD kreditkort såvel som pengesedler.

Åbning af fjeldruterne

De fleste fjeldveje er lukket indtil slutningen af juni, og måske endda længere på grund af vand og mudder, der gør dem totalt ufremkommelige. Når disse veje åbnes for trafik kan mange af dem kun passeres af køretøjer med firehjulstræk. Det tilrådes på det kraftigste, at to eller flere biler holder sammen. Ligeledes bør man, før man indlader sig på nogen som helst rejse ind i det indre af landet, indhente så mange
oplysninger som muligt om vejenes tilstand fra et rejsebureau, turistinformationskontor eller Statens Vejvæsen (tlf.: +354-1777), daglig kl. 8:00 -16:00.  Medbring altid et detaljeret kort, http://www.road.is

Gennemsnitlige datoer for åbning af fjeldruterne

I Island er det i henhold til lov forbudt at køre "off road" og uden for afmærkede veje

Vejkort

Kort er nødvendige for gæster i Island for at sikre en fornøjelig og sikker rejse. Spørg om kort i de lokale turistkontorer, hos boghandlere eller tankstationer.

Video

Video-How to drive in Iceland (MPG)